Børnenes nysgerrighed og de voksnes videnskab
Kirsten Paludan
CND, Århus Universitet
Børns lærelyst og læreevner kan anskues fra mange synsvinkler. Jeg vil her prøve at se, hvor vi kan komme hen ved at anlægge en biologisk synsvinkel. For ud over alt det andet, børn er, så er de jo også biologiske væsner.
Netop lærelyst og læreevner kan måske med fordel anskues biologisk, da de to egenskaber i form af nysgerrighed og fantasi har været en del af menneskenes overlevelsesudstyr i to millioner år. Jeg vil kort gennemgå, hvordan de egenskaber er blevet til gennem evolutionen, og hvilken udformning de derved har fået.
Men evolution er jo ikke hele historien. Da videnskaben dukkede op, begyndte en kulturel udvikling, som byggede på, men gik langt ud over, hvad evolutionen umiddelbart havde udstyret os til. David Geary mener, at denne udvikling udsprang af en kognitiv ubalance hos videnskabsmændene! Min hypotese er, at den videnskabelige nysgerrighed spirer fra en kim, der ligger i alle mennesker, men fra fødslen er mindre udviklet end den dominerende form for nysgerrighed. Denne er mere funktions- og handlingsorienteret end den videnskabelige i overensstemmelse med den oprindelige udformning som overlevelsesværktøj.
Leona Schauble skriver, "Children think like engineers, not like scientists". Det er ikke helt sandt; kimen til den videnskabelige nysgerrighed er til stede i barnet og viser sig f.eks., når barnet spørger "Hvorfor tordner det?" Men den funktionelle nysgerrighed dominerer hos børn endnu det meste af tiden over den grundende. Det kan være nødvendigt at hjælpe til for at få kimen til den mere videnskabelige nysgerrighed til at spire frem og folde sig ud. Men som alle spirer skal den behandles nænsomt - man kan ikke få den til at gro ved at hive og hale i den. Jeg vil slutte med at præsentere en model for, hvordan den får de bedste trivselsmuligheder.