Robolabkonkurrencen


Dato: d. 1. april 2004

Tidspunkt: Elever møder klokken 12 til frokosten. Konkurrencen starter kl. 15:30.

Deltagere:

Virum Skole
Hold 1: Anders Hansen, Christian Gervig og Martin Elvers
Hold 2: Rasmus Ebert, David Pears og Jon Kehler
Hold 3: Jacob Heilmann, Martin Roed og Jakob Jepsen
Hold 4: Søren Simonsen, Kasper Nyvold og Mark Sams

Hørsholm Skole
Hold 5: Mark Nielsen, Kasper Stendell, Adam Jørring, Christian Eistrup og Jacob Klingert

Sted: Eksperimentarium i Hellerup ved Tuborg Havn.

Konkurrencen: Konstruer en mobil kastemaskine, der kan køre til kanten på et bord og derefter kaste eller sparke en medbragt bordtennisbold ned i en kurv, der står på gulvet et stykke fra bordet.
Bevægelsesretningen på bordet er givet, men ikke afstanden til kanten. Kurven opstilles og den vandrette afstand fra bordkant til kurv kan opmåles ½ time, inden konkurrencen starter. Det vides dog, at den højst kan være 1 m. Udgangspositionen på bordet oplyses først umiddelbart før konkurrencens start. Hvert hold får 10 forsøg. Holdet med flest succesfulde kast vinder.

Hjælp: Det er naturligvis tilladt at benytte byggevejledningerne i det hæfte, som følger Robolab-kassen (hæfte 9790), fx til:
* et bilchassis, der drives af én motor. Bilen drejer, når motoren bakker. Byggevejledningen findes på siderne 7,8,9.
* en kastemaskine, der ligeledes drives af én motor. Denne byggevejledning findes på siderne 19 og 20.
Men en videreudvikling er nok nødvendig. Hvis man benytter en konstruktion med kastearm, skal man være opmærksom på den kritiske betydning af dens masse for rækkevidden af kastet. Her kan hønsenet være nyttigt. Det kan også anvendes til en skål, som bolden kan ligge i.

Tidsramme: Eleverne møder klokken 12 og deltager i frokosten fra klokken 12-13. Klokken 13-15 tilpasser og afprøver holdene deres mobile kastemaskine under de forhold, der gælder på Eksperimentariet. Klokken 15 stilles spanden på den endelige position. Eleverne får adgang til at måle på opstillingen og justere programmet og overføre det til deres mobile kastemaskiner. Det er ikke længere tilladt at afprøve maskinen. Klokken 15:30 starter konkurrencen.

Medbring: Jeres robot, reservebatterier, en bærbar computer med programmel, en meterstok og lommeregner og hvad I ellers mener at få brug for.