2001-06-05

Kære kollega og medspiller i "Matematik og naturfag i verdensklasse"


Alle informationer om projektet bliver lagt ind på eller ligger allerede på hjemmesiden www.matnatverdensklasse.dk. Her finder du tid og sted for kurser og andre aktiviteter, program for kurser, informationer og meddelelser og mm. Her skulle gerne ligge alt, du ønsker eller har behov for at vide. Der kikker du først efter. Hvis du er i tvivl om noget eller du ikke kan finde den ønskede information, kan du e-maile eller ringe til projektgruppemedlemmer. Deres adresser og telefonnumre ligger naturligvis også på hjemmesiden. Derfor er dette det sidste brev, du får fra mig.

Kursus i Robolab afholdes torsdag og fredag d. 16. og 17. august på Vallensbæk HF. HOT-kursus afholdes mandag og tirsdag d. 13. og 14. august i det nye Ungdomslaboratorium på HCØ. Det er lige op ad hinanden, og det skyldes, at det er vigtigt at komme hurtigt ud af starthullerne med begge projekter. Det er gratis at deltage i kurserne, men jeres skole skal afholde eventuelle rejseudgifter. Medbring mindst en kasse med Robolab og diverse sensorer. Hvis jeres skole købte vinkel-(rotations-) sensorer sidste år så medtag 2 af dem pr kasse. Sørg selv for de praktiske ting, så som batterier. Vær sød at spørge jeres kolleger, som var med sidste år, hvor mange vinkelsensorer, der er købt ind på din skole, og e-mail det til mig så snart som muligt - også hvis I ingen købte! Vær sød ved samme lejlighed at angive de deltagende læreres navne, telefonnumre og e-mails samt bekræfte, at I kommer til kurserne. Har I spørgsmål er I altid velkomne til at e-maile dem til mig.

På gensyn på kurset.

Mange hilsner
Allan Jørgensen
Allan.joergensen1@skolekom.dk