Projekt Matematik og naturfag i verdensklasse udspringer af forslaget om etablering af Learning Lab Danmark, hvor de bedste internationale erfaringer med undervisnings- og læringsmetoder kan udvikles, afprøves og implementeres i et samarbejde med danske skoler, virksomheder og andre vidensmiljøer.
Det er en beklagelig kendsgerning, at alt for mange unge ikke er interesseret i at beskæftige sig med matematik og naturvidenskab. Det har som følge, at store dele af den voksne befolkning mangler basale kundskaber i matematik, fysik og kemi, fordi de nuværende undervisningsmetoder tilsyneladende ikke slår til. Endvidere svigter tilgangen til de teknisk/naturvidenskabelige uddannelser, så det vil blive meget svært at imødekomme den store efterspørgsel efter medarbejdere med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer.
Formålet med projekt Matematik og naturfag i verdensklasse er
at øge interessen for matematik og naturvidenskabelige fag
at sætte fokus på matematisk og naturvidenskabelig almendannelse
at motivere unge for en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse
Projektet sigter mod at etablere et netværk af skoler i Hovedstadsregionen, som kan være rammen om et samarbejde mellem fagdidaktiske forskere og praktikere i skolen. Universiteter, institutioner og virksomheder knyttes til netværket gennem aftaler omkring bestemte forsknings- og udviklingsprojekter.
Mål og midler
Projektet skal identificere pædagogisk nyskabende og rummelige undervisningsmetoder, der højner det generelle niveau og sætter alle elever i stand til at forstå og anvende matematik og naturvidenskabelige fag på et højere niveau end hidtil. Samtidig skal de anvendte undervisningsmetoder også give plads til, at særligt interesserede og begavede elevgrupper får mulighed for at dygtiggøre sig yderligere inden for det matematisk-naturvidenskabelige felt.
Projektet beskæftiger sig primært med udvikling af undervisningsprocessen. Udgangspunktet er, at omstændighederne skal være så normale som muligt. Det betyder f.eks. at der ikke planlægges med mere undervisningstid eller nyt fagindhold, men nok med ekstra økonomiske ressourcer og mere fleksibel tilrettelæggelse. Det betyder ikke, at det er uden interesse at se på fagenes indhold. Tværtimod er det i høj grad påkrævet at interessere sig for sammenhæng og progression i undervisningsplanerne for matematik og de naturvidenskabelige fag i det samlede undervisningssystem.
Projektgruppen peger på følgende forsknings- og udviklingsfelter:
Øget vægt på elevaktiverende undervisningsformer
Nye læringsmetoder
Nytænkning med hensyn til eksperimentelt arbejde
Brug af IKT med særligt henblik på matematik og naturvidenskabelige fag
Sammenhæng og progression i undervisningen, specielt ved overgang fra folkeskolen til gymnasiet og fra gymnasiet til videregående uddannelser
Brug af alternative læringsmiljøer gennem samarbejde med erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner mv.
Indsatsområder i startprojektet
Startprojektet omfatter 15-20 skoler i Hovedstadsregionen, og indsatsen koncentrerer sig om tre områder:
Højt niveau i gymnasiet på matematisk linje
Overgang fra 9. klasse til gymnasiet
Matematik og natur/teknik i 5.-6. klasse
Inden for hvert indsatsområde er det meningen, at der skal deltage et antal gymnasieskoler og/eller et antal folkeskoler.
Det er tanken, at de klasser eller hold, som er med i projektet, både skal deltage i forsøg med matematik og med naturvidenskabelige fag (som på de forskellige klassetrin hedder hhv. natur og teknik, fysik/kemi, fysik og kemi). Herved bliver projektet synligt, og der er mulighed for at opnå en synergieffekt.
Der knyttes forskningsmæssig ekspertise til delprojekter under hvert indsatsområde både til udviklingen, gennemførelsen og evalueringen.
De deltagende læreres kompetenceudvikling støttes gennem afholdelse af kurser, seminarer og konferencer.
