2x Projektarbejde Jan-Feb 2001

Udleveret til elever til årets andet projekt.
Her er rød og grøn leder undgået, fordi eleverne synes, at der gik for meget tid med administration i årets første projekt.

Mappedyret:
Rød og grøn leder slås sammen til en person, som har ansvaret for mødeledelse og referater. Kald ham mappedyret. Der vælges et nyt mappedyr til hver dobbelttime.
Der skal føres et referat fra hver dobbelttime, som sættes i mappen med navn og dato og timer. Mappedyret deltager aldrig i aktiviteter, men refererer, styrer møder og går rundt og taler med delgrupperne og skriver hvad der foregår, og aftaler hvad der skal ske, fx hvem der holder oplæg næste gang. Hvis en dobbelttime hovedsagelig består af fremlæggelser skal mappedyret holde tiden, lede diskussionen, og samle ark ind til mappen. Hvis dobbelttimen bruges til eksperimenter holder mappedyret styr på hvor langt man er nået, og hvem der vil sige noget næste gang.

Tiden:
Der er 16 timer til rådighed. Der skal:
- laves et forsøg til individuel rapport (2)
- hver elev holder et kvarters oplæg om begreber, teori eller beskrivelser fra bogen. Der skal indlægges et 3-4 siders manuskript til dette oplæg. Det kan være en omskrivning af bogens tekst med ekstra forklaringer og udregninger og tegninger. (3)
- hver elev holder et kvarters oplæg med gennemgang af lette regneeksempler fra bogen. Der skal lægges 3-4 sider manuskript i mappen. Det er ikke sikkert at alle de 3-4 sider når at blive gennemgået, men de skal være i mappen. (3)
- eleverne deler sig i grupper og laver eksperimenter, og der laves minirappoter til mappen med angivelse af de eksperimenterende personer og hvem der har skrevet minirapporten. Det eksperiment som er formuleret i projektopgaven udføres og kommenteres. Disse eksperimenter omtales i gruppen når papirerne sættes i mappen.(8)

Hvert emne i mappen skal have en tekstbox med navn, dato, emne.
Boxen skal fylde ca. den øverste fjerdedel af siden.