Indsatsområde: B. Overgang fra 9. klasse til gymnasiet

Oversigter over
RoboLab rapporter

Indledning

Formålet med nærværende tekst er at lette læserens arbejde med at skaffe sig overblik over det materiale, der allerede er udviklet, og de erfaringer, der allerede er indhøstede i Robolabdelen af projektet ”Matematik og Naturfag i Verdensklasse”. Herved vil fremtidige Robolabprojekter forhåbentligt kunne trække på disse dele.

Teksten er skrevet af en arbejdsgruppe bestående af Henning Henriksen, Christine Holm, Signe Kvist Mengel og Henrik Schnack-Petersen. Arbejdsgruppen blev nedsat på mødet mellem projektdeltagerne på Virum Gymnasium d. 27.11.01.

Grundlaget for arbejdet er de rapporter fra deltagerne, der er indlagt på konferencen inden d. 05.05.02. I alt drejer dette sig om 14 rapporter.

Arbejdsgruppen har valgt at beskrive rapporterne ud fra følgende overskrifter:

Emner

Elev-aktiviteter

Undervis-ningsmateriale

Lærerbemærk-ninger

Elevrapportering

Projektstyrings-værktøj

Dataopsamling vha. Robolab Undersøger

Der er tale om en ren beskrivelse af indholdet af rapporterne – ikke om en vurdering af rapporterne eller det udførte arbejde. Endvidere er der under ”Emner” kun anført de faglige emner, som det efter arbejdsgruppens mening direkte fremgår af materiale, at der er arbejdet med. Det betyder f.eks., at der kun ved nogle rapporter er anført ”konstruktion” under Emner, selvom eleverne i alle projekter har bygget med Logoklodser.

For at øge overskueligheden er beskrivelserne sat op i skemaer, således at der beskrives ca. 4 rapporter pr. side. Tanken er så, at læseren kan skrive disse 4 sider ud og skabe sig et overblik over projekterne ved at lægge skemaerne ved siden af hinanden.

Som det fremgår, er der flere ”standardopgaver” – opgaver, der er brugt i mange projekter. Den hyppigst anvendte er opgaven ”Kør en Afstand”/ ”Kør x cm”, hvori eleverne konkurrerer om at bygge og programmere en robot, der kan tilbagelægge en given afstand mest præcist. Der er imidlertid store variationer i lærerens tilrettelæggelse af opgaven. F.eks. er der stor forskel på, hvor megen hjælp eleverne har fået til at løse opgaven: I nogle tilfælde er eleverne blevet kastet direkte ud i opgaven efter en ganske kort introduktion til systemet (meget åben opgave), mens de i andre tilfælde har fået hjælp til at lave systematisk målinger og f.eks. en (t,s)-graf over robottens bevægelse. Man kan ud fra skemaet få et indtryk af, om opgaven har været stillet med lidt eller megen hjælp ved dels at se under rubrikken ”Emner” og dels under rubrikken ”Undervisningsmateriale”.

Lærernes forskelligartede tilrettelæggelse afspejler, at der er forskelligt mål/ fokus i opgaverne. I nogle tilfælde har målet været at give eleverne en sjov oplevelse og se, om eleverne selv ville finde på at bruge ”den naturvidenskabelige metode”, mens målet i andre tilfælde har været, at eleverne skulle lave systematiske målinger. Man kan få et indtryk af opgavens mål ved at se under rubrikken ”Emner” og evt. ”Elevrapportering”.