Indsatsområde: B. Overgang fra 9. klasse til gymnasiet

Oversigter over
RoboLab rapporter



Indledning

Formålet med nærværende tekst er at give et overblik over de Robolabprojekter, der er gennemført som en del af projektet ”Matematik og Naturfag i Verdensklasse” i skoleåret 2002/2003. Teksten her skal ses som en forlængelse af oversigten over projekterne i skoleåret 2001/2002. De enkelte projekter er som i den tidligere oversigt beskrevet under følgende overskrifter:

 

Emner

Elev-aktiviteter

Undervis-ningsmateriale

 

Lærerbemærk-ninger

Elevrapportering

Projektstyrings-værktøj

Dataopsamling

vha. Robolab

Undersøger

 

For at øge overskueligheden er beskrivelserne som tidligere sat op i skemaer, således at der beskrives flere rapporter pr. side. Tanken er så, at læseren kan skrive disse sider ud og skabe sig et overblik over projekterne ved at lægge skemaerne ved siden af hinanden. Som tidligere er der i skemaerne indsat links til det materiale, der tilsammen udgør rapporteringen over det aktuelle projekt, dvs. f.eks. til udviklet undervisningsmateriale, eksempler på elevrapporter og lærerbemærkninger. Skemaerne udgør således også adgangen til materiale, som kan bruges i nye projekter.

 

Oversigten over projekterne i skoleåret 2001/2002 blev udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af de deltagende lærere, dvs. det var ikke de personer, der havde lavet projekterne, der lavede oversigten. I år har hvert hold deltagende lærere som en del af deres rapportering selv udfyldt det skema, der giver en oversigt over deres projekt. Undertegnede har samlet disse skemaer. Af hensyn til overskueligheden har det været nødvendigt at redigere lidt i den tekst, som det enkelte hold har skrevet, således at skemaet kunne holdes på en side og der kunne beskrives mere end et projekt på en side.

 

 

Christine Holm og Signe Kvist Mengel