Beskrivelse af et undervisningsforløb i ROBOLAB.

Skole: Amager Fælled Skole	Lærers navn: Jens Clausen, Morten From og Christina Hagbo	Klassetrin: 5
Fag: Matematik		Dato: 20/4 2001

Planlægningsfasen (giv en beskrivelse af hvordan undervisningsforløbet blev planlagt – både den pædagogiske -”Hvad er målet?” etc., blev eleverne sat til at arbejde med specifikke områder, som lagde op til det egentlige undervisningsforløb, og den praktiske – skema- lokaleændringer etc.bl.a. på baggrund af note udleveret 6. marts ”Forberedelse af undervisning”):

Vi havde valgt, at vores Robolab-forløb skulle finde sted i en fordybelsesuge (uge 5) for alle tre 5. klasser. For at træne børnene i Lego-teknik havde vi bestilt LEGODACTA-materiale hjem i 6 uger i december og januar. Gennem arbejdet ville vi gøre eleverne fortrolige med opbygning af robotter (herunder stabile konstruktioner og bevægelige køretøjer) samt simpel programmering af disse.

Gennemførelsen (fortæl om hvorledes undervisningsforløbet blev gennemført og nævn også de problemer, der eventuelt opstod undervejs):

Børnene blev inddelt i grupper på ca. 15 elever (5 fra hver klasse), så hver gruppe (4 i alt) havde en hel dag til Robolab (8.00 – 13.30). Der var tre børn om en ”kasse” + computer.

Efter en kort introduktion ved hjælp af den medfølgende CD-rom, samt to korte skriftlige introduktioner (se bilag) arbejdede eleverne i grupperne efter egne ideer.

Analyse (hvad har jeg som lærer oplevet som anderledes i forbindelse med forløbet – giv en vurdering bl.a. på baggrund af noter udleveret 6. marts – ”Spørgsmål i forbindelse med en analyse af undervisningsforløbet”):

En dag var der mødt så få børn i skole, at der var to om én computer. Det viste sig, at være en klar fordel. Forløbet blev langt mere koncentreret og fredeligt. To er en god gruppestørrelse og giver den mest perfekte mulighed for reelt samarbejde. I grupper med tre elever falder tit én af dem fra og ved oprydningen ville ingen af dem tage ansvaret … ”det er ikke mig der har taget det frem”.

Vi havde forventet, at eleverne ville kaste sig over materialet (vi lærere var meget begejstrede). Men nogle trak sig ud fra starten – og det var ikke pigerne – men et par meget dygtige drenge. Vores forklaring er, at de blev usikre. De stilles måske ikke i lige så høj grad indfor nye situationer i den daglige undervisning. Men Robolab var nyt – så hellere melde sig ud før problemerne opstår. At arbejde med én ting fra 8.00 – 13.30 var en god oplevelse. Ved frokosttid var de første ”maskiner” konstruerede og lette programmer afprøvede. Efter frokost brugte de fleste tiden til at lave mere ”fancy” programmer f.eks. med en lille melodi. Andre brugte tiden til at forbedre ”maskinen” og lege med den.

Det er ikke nødvendigvis de ”dygtige” elever der fungerer bedst. Flere til daglig tilbagetrukne og langsomme elever fungerede i denne sammenhæng fint. De arbejdede godt og blev ikke slået ud af, at skulle starte forfra igen, når ”maskinen” faldt fra hinanden. ”Maskinen” gik nemlig tit i stykker når den kørte ind i noget.

Evaluering (nåede jeg det mål, der var sat for forløbet hvorfor/hvorfor ikke. Giv også en evaluering af forløbet i forhold til hele projektets mål – se note udleveret 6. marts ”Overordnede mål i forhold til projektbeskrivelsen):

En manglende ”plade” i kassen gjorde det sværere, at få opbygget en stabil konstruktion, så hvis vi ikke havde trænet med Lego-Dacta-materialet, havde nogle elever sikkert helt opgivet, at bygge bevægelige og stabile modeller.

Et andet problem var at få tårnene til at kommunikere med RCX’en. Løsningen fandt vi sammen med vores IT-tekniker. Der var for meget lys i lokalet. Det kan løses ved at man holder tårnet skråt nedad mod RCX’en.

Eleverne fik tid til at fordybe sig i konstruktion og programmering af simple robotter, de fik en forståelse for hvordan en robot fungerer og for hvad der bestemmer hvad en robot kan.

Tilbage