Astronomi  evaluering.

 

 

 

Af

Henriette Lindknud & Rikke Saron Pedersen, Søndermarkskolen, 5.A

 

Planlægningsfasen:

Efterårets mandagskurser samt arbejdet med logbog var grundlaget for vores planlægning af selve undervisningsforløbet. Vi brugte meget tid på såvel at søge som sortere i den store mængde viden, vi fik via internettet og diverse astronomibøger. Kunsten var at begrænse sig og fokusere på balancegangen mellem interesse og faglighed samt idealisme og realisme.

Elevernes naturlige motivation, undren og  deres spørgende, nysgerrige tilgang til tilværelsen og alle dens fænomener var fra første sekund et vigtigt omdrejningspunkt at tage højde for i planlægningsfasen mht. aktiviteter, eksperimenter, spørgsmål.

Intentionen med projektet var for os som lærere at skabe rum for, at eleverne gennem mødet med astronomiens mange ansigter, blev i stand til at få en bedre forståelse af såvel den fysiske, som den sociale verden de lever i. Gennem en selvstændig og aktiv deltagen ville eleverne tilegne sig fakta, færdigheder, indsigt og forståelse indenfor matematikken og naturvidenskaben.

Hovedformålet kan beskrives ud fra følgende:

Undervisningsforløbets varighed blev sat til 3 uger. Vi ønskede et koncentreret astronomiprojekt uden for mange bi-beskæftigelser og inddrog derfor alle vore undervisningstimer i klassen til projektet uanset fag. De 3 uger svarede derfor til ca. 40 undervisningslektioner.

Vi valgte at lave en meget detaljeret undervisningsplan med inddelingen: uge, dag, lektion, aktivitet, materialer og nøgleord/spørgsmål. Dette skyldtes, at vi så vidt muligt tilstræbte et overblik såvel på det praktiske, det pædagogiske som det faglige plan, velvidende at fleksibiliteten og muligheden for ændringer var vigtig at have i baghovedet for, at forløbet ville blive en succes.                          

                                                                

Gennemførelsen:

Ugerne 6, 8 & 9 stod i astronomiens tegn. Eleverne i 5.A havde i lang tid gået og glædet sig til projektet, så da opstarten endelig indtraf, osede klasseværelset langt væk af motiverede og nysgerrige elever. En fantastisk start på et spændende forløb!

Den første projektuge bestod indholdsmæssigt af en primært lærerstyret præsentation af  emnet astronomi med fokus på historien, skabelsesberetningen, The Big Bang, tidsbegrebet m.m. Intentionen var at give eleverne en brugbar hjørnesten, som de kunne bygge videre på i forløbets efterfølgende fordybelsesuger. Denne uges oplæg og indhold blev hver dag fulgt op af lektier af matematisk karakter, hvor der var tale om både problem- og faktaorienterede opgaver omhandlende f.eks. tid i forhold til tidszoner, skudår, årstider, himmeltid, solåret, fart, strækning m.m.

Børnenes naturlige undren var især i opstartsugen centrum for fænomenologiske analyser og debatter. I den sammenhæng var vi lærere meget fokuserede på vores egen måde at stille spørgsmål.

Allerede den første uge bekræftede os i, at vores planlægning var alt for stram og urealistisk og krævede omstrukturering pga. tidspres, pludselig lokalenød og materialeproblemer. Vi valgte derfor at ændre lidt i programmet, for vi ønskede under ingen omstændigheder, at projektet skulle blive overfladisk og kun indeholde byggesten frem for hjørnesten. Fordybelse ikke fortabelse!

Som det kan ses på undervisningsplanen, var indholdet i de to sidste uger af projektet vekslende mellem gruppearbejde, fælles oplæg samt problemorienterende opgaver af såvel matematisk som naturvidenskabelig karakter.

 

Gruppearbejdet tog udgangspunkt i vort solsystem og målet var, at klassen skulle lave en fælles portefølje, hvori de enkelte gruppers arbejde var illustreret, foruden porteføljen skulle gruppearbejdet også munde ud i en fremlæggelse. Eleverne fik hver især udleveret et papir med 13 spørgsmål, som skulle være rammen om deres planet-gruppearbejde.  Gruppedannelserne byggede på interesse-princippet, hvilket gav nogle enormt gode arbejdsgrupper til trods for, at kærlighedsprincippet stort set ingen rolle havde fået. Vores opgave som lærere bestod primært i at motivere, igangsætte, afgrænse handlemuligheder, styre og fastholde elevernes opmærksomhed, påpege centrale momenter og demonstrere. Gruppearbejdet gav mulighed for fin intern undervisningsdifferentiering i de enkelte elevgrupper. Hver enkelt elev fik gennem søgen efter viden, metodevalg og problemorienterede opgaver mulighed for at dygtiggøre sig indenfor det matematisk-naturvidenskabelige felt på hver sit niveau.

 

Analyse:                                    



Når man sammensætter et så intenst forløb som vores, åbner det op for mange, meget forskelligartede oplevelser med eleverne. Der er ingen tvivl om, at deres motivation er alfa og omega, og det er særdeles vigtigt, at de holdes fast i alle arbejdsfaserne. Vi erfarede, at de dage, hvor vores planlægning holdt fuldt og helt, var så absolut de mest udbytterige dage. Eleverne vidste, hvad der skulle foregå, og de kunne så fordybe sig, og var ikke helt så afhængige af, jævnligt at få instrukser fra os. En ønskværdig situation for såvel lærere som elever.

Vi oplevede hurtigt det optimale i, at vi havde valgt at inddrage så mange af vores timer til forløbet. Det viste sig nemlig, at vi kunne lægge projekterne i ét stræk uden problemer. Vores forløb bestod jo af mange større eller mindre, rent praktiske opgaver, og det var til alles fordel, at disse opgaver kunne afsluttes inden vi gik hjem. Under almindelige former ville eleverne have været tvunget til at lægge arbejdet fra sig til eksempelvis ugen efter. En situation, der kan dræbe enhver form for motivation.

I den almindelige undervisning er der jo således normalt ikke mulighed for at afsætte så mange timer i træk til projektorienteret arbejde. Derfor var det en sand fornøjelse at få lov til at opleve eleverne arbejde så intenst i længere tid af gangen.


                                   

Evaluering:

Evaluering af undervisningsforløbet i 5.A:

5.A er vant til projektarbejdsformen, og dette var som udgangspunkt en stor fordel, da vi derfor ikke var ude i de store omvæltninger mht. arbejdsform, -indhold og -rytme. Så trods komplicerede opgaver med høje krav til matematisk færdighed indenfor såvel størrelsesforhold/målestok, tidsinddelinger m.m. arbejdede grupperne ihærdigt eksperimenterende og navigerede fint gennem kaos til opnåelsen af rimelig forståelse.

Som tidligere beskrevet var grupperne gode til intern undervisningsdifferentiering. Dette var en stor hjælp for os lærere, da vi således kunne udnytte vores ressourcer mere optimalt. De kunne derfor bruges til vejledning, støtte til de enkelte grupper og et forkromet overblik.

Vi lærere havde fra projektets start besluttet, at evaluering skulle være et integreret element og ikke blot en afsluttende seance. Projektet skulle udmunde i en fælles portefølje, og da vi ikke følte os fortrolige med den elektroniske logbog, valgte vi den fra og lod i stedet eleverne skrive løbende dagbog samt stil om emnet. 

Der var tale om en produktorienteret dokumentationsportefølje, som indeholdt såvel gruppernes planetarbejde, dagbøger, fælles oplæg samt "Kære marsmand" evalueringer. Vi lærere fandt denne porteføljestruktur særdeles anvendelig som redskab i evalueringsprocessen for de tre ugers projektarbejde.


Evaluering af kursusforløbet for os lærere:

Vi havde indledningsvist lidt svært ved at få øje på sammenhængen mellem robolab, astronomi og ikke mindst logbog. Der var tale om tre store hovedgrene, som voksede i hver sin retning uden på noget tidspunkt at have et fælles mål eller omdrejningspunkt.

På DPU var robolabkursets første dag ganske fin i og med, at der var lagt op til praktisk selvstændigt arbejde. Men på andendagen var vi i tvivl om, hvad formålet med vores tilstedeværelse var. Det virkede ikke så velforberedt eller organiseret. Denne dag blev vi præsenteret for en masse muligheder med robolab, men fik ikke chancen for hverken opfølgning eller fordybelse.

Mandagene med astronomi var mange gange lange og også ustrukturerede. Vi manglede ofte en mere lærerstyret undervisning, og de efterfølgende logbogsseancer var en anelse malplacerede. Logbogsseancerne fyldte generelt for meget og fjernede fokus fra det relevante astronomiindhold.

 Set med vores øjne ville de timer have været bedre udnyttet, hvis de havde været omformet til individuel vejledning i stedet for fælles virvar!

Når vi ser tilbage på det forgangne år med fokus rettet på såvel kursus- som undervisningsforløb, må vi konkludere, at det trods forvirring har været særdeles lærerigt og spændende. En udfordring for både elever og lærere!

 

 

Tilbage