Beskrivelse af undervisningsforløb.

 

 

 

Skole:  Søndermarkskolen	Lærers navn:   Henrik Bynck                               Jørgen Køster	Klassetrin:                      6.
Fag: Matematik + Natek		Dato:           13/4 2002

 

 

Planlægningsfasen:

Mål: At bygge en model af solsystemet til ophængning i skolens rotunde

Delmål: Natek: At indføre eleverne i solsystemets opbygning herunder at finde frem til forklaringer om de væsentligste daglige konsekvenser af vor placering i rummet: dag/nat—sommer /vinter- måneder år og kalender m.v.

 

Delmål :Matematik: At arbejde med store tal herunder også videnskabelige skrivemåder og forkortelser (AE).

Derudover ønskede vi at eleverne skulle arbejde med forskellige former for geometriske figurer,--cirkel, ellipse, spiral og kugle.

 

Klasen havde mulighed for dels at benytte eget klasseværelse samt i et vist omfang fysik-laboratorium. Desuden kunne der i rimeligt omfang disponeres over materialer fra Billedkunst og Sløjdlokale .

 

Med hensyn til lærerdækning  var det desværre ikke muligt at stille et 2-lærersystem op  for samtlige timer – hvilket betød at praktisk arbejde  (bygning af modeller ) var kompliceret idet én lærer skulle forestå hjælp til eleverne. (klassen har 20 elever).

Eleverne var i denne periode i et vist omfang spredt mellem adskillige lokaler og tilsyn og hjælp samt tilvejebringelse af materialer og redskaber var et problem.

 

Tidsforløbet  var anslået til at vare ca. 12-14 timer hvilket har vist sig at være langt under det virkelige forbrug—på nuværende tidspunkt (12/4) er solsystemet endnu ikke færdiggjort.

 

Som optakt til det egentlige arbejde (at bygge solsystemet) gennemløb eleverne et forløb med bl.a. skiftende værksteder i parallel-lagte timer hvor der blev arbejdet med de omtalte figurer.

Først diskuteredes  hvorledes man kunne fastlægge afstande og herunder også de ”geometriske steder” for afstande fra linier og punkter.

Desuden kom man ind på hvad konsekvensen af et voksende radius( spiral) eller faste afstande fra 2 punkter var (ellipse) hvilket bl.a. blev illustreret af sømbrædder med snore og fastspændte blyanter (Natekdelen)

 

På matematik-siden arbejdede klassen med de mere egentlige matematiske formler (omkreds /areal) og eleverne fandt selv frem til en brugbar definition på  begrebet Pi.

 

Som visuel start på projektet og delvist undervejs som en opsamler eller appetitvækker så eleverne bl.a. den ”berygtede” TV2 udsendelse om månefærden som ikke fandt sted (februar 02) og i den forbindelse den oprindelige film udsendt af NASA om månelandingen (a short step for man ….)

 

Desuden besøgte vi ”planetariet” på Bellahøj Skole og i Tycho Brahe Planetariet så vi ”Vor Kosmiske Rejse”.

 

Gennemførelsen:

Som afsæt for den egentlige gennemførelse besøgte vi skolens datalokale for at skaffe oplysninger om afstande i universet og data om de forskellige planeter.

Klassens mest  ”rum”-interesserede elev opbyggede ud fra disse data en tabel som vi derpå måtte behandle matematisk for at kunne få plads til solsystems-modellen .

 

Eleverne målte rotundens højde og med denne som udgangspunkt  formindskede de både afstande og størrelse for de enkelte planeter til anvendelige tal—”snoren” (afstand sol-pluto) måtte ikke være mere end 12 meter.

 

Det næste problem var herudfra at finde frem til brugbare kugler , som uden særlig bearbejdning kunne illudere de enkelte planeter i det ønskede størrelsesforhold.

 

Det viste sig at golfkugler og tennisbolde tilnærmelsesvis kunne bruges som Merkur, Venus og Jorden – fodbolde kunne(med et pålæg af papmache) illudere som Saturn hvorimod Jupiter og Saturn måtte fabrikeres fra bunden, da det ikke var muligt at finde bolde af disse størrelser ( 75 cm og 63 cm henholdsvis) .

 

Kommunens arkitektafdeling  godkendte krogen i rotunde-loftet til de ca. 50 kg som vi gættede på at hele solsystemet ville komme til at veje—i værste fald, så det ville ikke være et vægtproblem som evt. stoppede vor (gode?) ide.

Derimod er vi her på det seneste løbet ind i svære problemer med hensyn til bygning af de 2 store planeter , idet arbejdet med papmache er langt mere kompliceret og tidskrævende end vi havde forestillet os.

Vi havde som nævnt et overslag på tidsforbrug på ca.14 timer og den nuværende situation , hvor 4-6 elever konstant er taget ud af natektimerne og fra de timer hvor det er muligt at arbejde i fysiklaboratorium hvor de bygger ,-- er ikke holdbar.

Eleverne synes det er mægtigt spændende at bruge så megen tid på papmache (det er 6 piger der holder ved) men den ordinære undervisning  bliver tilsidesat i for lang tid.

 

Analyse:

Det  har været vanskeligt at fastholde de bogligt svage elever i et så langt forløb (2 ½ måned med i alt 26 timer) og det er kun de mest ihærdige og engagerede der hænger ved.

Det har været svært at samarbejde matematik-natur/teknik fordi de implicerede lærere har vært ”anderswo engagiert”.

Dette må sige at tilbagevise Mogens Niss’ påstand om at det er muligt at omlægge undervisningen radikalt med et større udbytte til følge uden at tilføre større ressourcer arbejdsmæssigt eller økonomisk.

 

Evaluering:

Vi har nok nået de fagspecifikke mål som vi havde sat op, men det praktiske arbejde har her i slutningen af forløbet overtaget billedet for meget.

Vi burde som undervisere havde været hurtigere til at opfange de tekniske problemer som opstod  og straks have ændret strategi.

 

Det sikkert at eleverne ikke oplever problemet som vi ,-de har afgjort haft en god oplevelse med dette projekt og de meste engagerede har fået et stort udbytte.

Det skal her lige indsparkes, at 6.Bb har mange og store  problemer både socialt, adfærdsmæssigt og med hensyn til indlæring .

 

·         Derudover må vi konkludere at formålet med Matematik og Naturfag i Verdensklasse er opfyldt

·         Interessen for matematik og naturvidenskabelige fag er øget

·         Focus på matematik og naturvidenskabelige almendannelse er sat

·         Der er gjort forsøg på at motivere hen imod en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse