Beskrivelse af undervisningsforløb.

 

 

 

Skole: 

Amager Fælled Skole

Lærers navn:  

Morten From            

Klassetrin:

5. klasse

Fag:

Matematik

 

Dato:

 

 

Planlægningsfasen :

Jeg ville prøve at give eleverne en forståelse for, hvordan man kan beregne planet og solstørrelser, hvis man kender deres diameter. De har i dansk talt om Universet, og har vist stor interesse, men har haft meget svært ved at forstå afstandene. Vi har som opstart været på Planetariet og se deres udstilling, samt en film om Galakser, afstande, sole og meget mere. Jeg ville starte med planeter og soles størrelser og så ud fra det arbejde med afstandene. Vi skulle starte med at konstruere en lille cirkel (planet), og så finde ud af forskellige matematiske beregninger og formler. For at finde ud af omkredsen konstruerede vi en cylinder som det første.

Jeg valgte dette emne ud fra en meget stor interesse i klassen, og fordi jeg ville prøve hvor meget ”abstrakt” de var i stand til at tænke. Jeg har løbende korrigeret mine planer, fordi der kom andre og lige så interessante bolde op i luften, f.eks. sorte huller, supernovaer, kæmpestjerner der falder sammen samt det store spørgsmål ”Er der liv derude”???

Jeg kan til det sidste sige, at jeg lige har været på hyttetur med klassen, hvor vi stod og så på stjerner. Vi talte om Mælkeveje og Galakser, om hvor meget vi vidste, om skabelsesberetningen og andet, da en elev udbryder: ”Ja men så må der da været andet liv. Alt andet er da helt umuligt”.

 

Gennemførelsen:

Vi startede med at konstruere cylindere af papir. Jeg havde ganske kort fortalt om, hvad en cylinder er, og jeg gav dem diameteren på 5 cm at arbejde ud fra. De fik der ud over ingen hjælp fra mig, men sad i firemandsgrupper og kunne hjælpe hinanden. Da alle havde konstrueret cylinderen talte vi om omkreds, diameter, radius, areal, rumfang og formler ud fra cylinderen. Vi efterprøvede alt på vores cylindere, og fyldte centikubes på arealet for at se, om vores store rumfangstal nu også passede.

Det er svært for 5. klasse at rumme alt det abstrakte, som har med areal og rumfang at gøre. Vi har et byggeri ved siden af skolen, Universitetet, hvor der også er søjler. Da vi snakkede om deres rumfang, blev det meget svært. Vi står nu og skal arbejde videre med massefylde, hvor vi skal sammenligne hø og jern, tale om molekyletæthed m.m. Jeg ved ikke om eleverne til fulde kan forstå det, men flere af dem viser overraskende overblik, når jeg strejfer sådanne emner.

 

Analyse:

Det som har været markant anderledes er, at jeg har skiftet lidt efter, hvor den store interesse har været. Hele tiden har matematikken været i højsædet, men den er blevet tilpasset elevernes nysgerrighed. Jeg plejer at have en plan, og den følger jeg, ikke slavisk men det går meget, som jeg vil have det. Denne gang har jeg fulgt eleverne meget. Det har stillet store krav, og jeg har flere gange svaret: ”Det ved jeg ikke, men vi kan finde ud af det”. En elev spurgte om, hvor mange sorte huller der findes. Jeg svarede, at det vidste jeg ikke, og at jeg ikke mente, jeg kunne finde svaret. Det undrede ham indtil jeg fortalte, at det var et sort hul i min hukommelse. Det blev så accepteret. Mine fremmedsprogede har haft det svært mange gange. Det er svært at forstå ordene, det er svært at tale om, og det er meget, meget svært at få begreberne på plads. En dreng, pakistansk, udtrykte lettelse, da vi skulle beregne arealer og omkredse af flere forskellige cirkler. Det var endeligt noget ”rigtig matematik” i stedet for alt det andet snak. Jeg oplevede, at eleverne brugte deres logbog, når de skulle tjekke formlerne. De kunne ikke søge oplysninger andre steder, og logbogen blev naturlig at bruge.

 

Evaluering:

Jeg er ikke færdig endnu, men jeg forventer mig meget. Der er tydelig forskel i tilegnelsen af det abstrakte stof for mine rent danske børn og mine sproglig svage 2G-børn. Det matematiske med formler, beregninger, konstruktioner kan alle – nogen med hjælp – opnå, men den sproglige dimension er meget svær. Jeg forsætter april ud, og så vurderer jeg, hvad jeg så vil.

Det var naturligt at bruge nogle af de emner, som I talte om på kursusgangene. Den 5. klasse, jeg har brugt som ”forsøgsdyr”, havde snakket om Universet i dansk. Jeg gik videre ud fra deres daværende viden, og det var både naturligt og også noget som eleverne kunne lide. Eleverne accepterede uden videre at dansk og matematik overlappede hinanden, nok også fordi vi to lærere, som de har i fagene, har de haft siden 1. klasse, tager dem med på hyttetur, ekskursioner og meget andet.

Det optimale ville være at have eleverne i natur/teknik også. Det har jeg haft tidligere, men af skemamæssige årsager har jeg det ikke mere. De flere timer ville have givet større fordybelse, men også en større mulighed for at nå langt. At emnet er meget interessant i en 5. klasse er indiskutabelt.

 

Tilbage