Beskrivelse af undervisningsforløb.

 

 

 

Skole: 

Søndermarkskolen

Lærers navn:

Inger Wøldike & Poul Tofteng

Klassetrin:

6.

Fag:

Natur og teknik – matematik

 

Astronomi

Dato:                     22 Februar 2002

 

 

Vores klasse er en 6. klasse, den består af 18 elever. Der er 7 drenge og 11 piger. Der er 5 to-sprogede (2 piger og 3 drenge). Drengegruppen er ret svag rent fagligt og kan være meget støjende. I pigegruppen er der tendens til klikedannelse og enkelte piger er holdt udenfor.

Det var derfor vigtigt for os, da der skulle laves grupper, at det var emnet og ikke gruppemedlemmer, man valgte efter.

Undervisningsforløbets hovedoverskrift astronomi var givet på forhånd.

 

 

Organisationsformen var vi enige om skulle være gruppearbejde, dog med en fælles introduktion til emnet.

Vi startede forløbet med allerede i august 2001 at tage en tur til Teknisk Museum i Helsingør Vi besøgte deres udstilling om verdensrummet og fik en gennemgang af himlen og lidt om stjernebilledernes  myter. I november havde vi emnedage. Disse blev brugt til forberedelse af opgaven. Eleverne arbejdede med flg. problemer: Pendulet, Ellipser, Regneark og ”Store 10 tals potenser”. Vi besøgte planetariet og så filmen om det indre og det ydre univers. Efter at have arbejdet  med emnet  på kurset, valgte vi  primært vores solsystem som basis for vores elevopgaver. De 5 forskellige opgaver var defineret på forhånd. Eleverne skulle uden de talte sammen vælge to opgaver ( første og anden prioritet ) deres valg afleverede de skriftligt til os. Det viste sig senere , at det ikke havde været nødvendigt med to valg, da alle fik første opfyldt. Vores mål var at gøre eleverne interesserede i Universets store spørgsmål, men især viden om de nærmeste planeter, vores egen sol og måne, hovedtræk af jordens og livets udvikling, opbygning af solsystemet og jordens bevægelser heri. Det var en absolut målsætning, at eleverne ville være vidende om at fagene Natur og teknik  - Matematik var både nødvendige og nyttige redskaber for at kunne løse opgaverne. De emner og problemområder, som eleverne kender fra det nære, skal i videst muligt omfang perspektiveres og sættes ind i en regional, global og universel ramme.

Herved får eleverne også bedre mulighed for at inddrage de mange synsindtryk/ oplevelser, de bliver bombarderet med  fra medierne i deres opfattelse af verden. Dette uanset om man arbejde med et fiktivt eller et konkret emne.

 

 

Et andet mål var, at eleverne opdagede, at disse to fag var meget nyttige i hverdagen.  Vi valgte,  at arbejde med både  konkrete  og  fiktive opgaver. Se gruppeopgaver. Klassen fik afsat 14 timer til at løse opgaver. Vi opererede derudover med en buffer på 4 timer til opsamling og fremlæggelse. Alle  eleverne skulle skrive logbog over forløbet af opgaven en gang om ugen.

 Natur og teknik lokalet klasseværelset var vores baser. Vi havde ingen problemer med at få dem stillet til rådighed. I januar måned blev 5 matematik timer aflyst og gemt til denne opgave. . To-lærer timer i 1 klasse blev konverteret til denne opgave. På denne måde blev vi begge frigjort. Desuden var vi så heldige, at vores mødetider passede på den måde ,at vi kunne være til stede 1 – 2 timer  før eller efter det normale skema, så vi kunne være to lærere i næsten alle klassens timer, mens de arbejdede med opgaven. På biblioteket fandt og  bestilte vi en del materialer, der var passende for elvernes alderstrin og formåen. Vi indkøbte materialer efter materiale listen. Desuden fandt vi  egnede web-steder, artikler og lidt ekstra håndbøger. Der skal være mange opslagsværker til rådighed.

 

Som indledning til selve emnearbejdet startede vi med en brainstorming. Spørgsmålet lød: ”Hvad kommer I til at tænke på når der siges ASTRONOMI ”? Alle input blev skrevet på små  ”post-it ” sedler. Disse blev sat på tavlen, der var ca. 100 forskellige forslag. Alle forslag blev derefter sorteret i 3 bunker. 1. de konkrete ( sol,måne,stjerne o.s.v.) 2. de fantasifulde Flyvende tallerkner, aliens  m. m. ) 3. Resten.

 

 

Næste punkt var at vi ønskede, at deres paratviden om emnet blev større. Vi udarbejdede derfor ca. 50 spørgsmål, der skulle besvares. Det var ikke meningen, at de skulle besvare alle spørgsmålene  inden de gik i gang med den egentlige opgave, men inden vi var færdige med emnet skulle man have fundet svarene. Der var en fælles gennemgang af spørgsmålene helt til sidst i forløbet.

Arbejdet med projektet begyndte, som normalt lidt famlende. Nogle grupper fungerede straks, andre efter lidt tid og én meget dårligt, hvilket betød at vi måtte acceptere en opsplitning af denne.

Én gruppe var meget hurtig færdig, men det var ikke noget problem for de kunne bare gå videre med at basvare paratviden spørgsmålene.

Vi observerede at eleverne var mest interesserede i de praktiske opgaver ,såsom plancher, ”kasser”, fotografier, papir og karton. Efter at have prøvet på at løse de stillede opgaver på den ”lette” måde, kunne vi se at eleverne fandt ud af, at de måtte til at bruge beregninger og arbejde med matematik.

 

 

De kastede sig over det. Det var svært , men ved fælles hjælp ( også fra Lisser ) gik det ret godt. Vi  fornemmede, at eleverne hurtigt indså at både matematik og naturfag var to lige vigtige fag, som supplerede hinanden og , at de dannede basis for besvarelsen af opgaverne. Eleverne har skrevet en artikel til skolen blad. Her fremgår det klart at de ikke skelner mellem fagene. Det fremgik også af deres logbøger, som vi skrev i hånden. Indholdet af disse svingede meget også indenfor gruppen.

 

I faget matematik har eleverne med deres egne ord givet udtryk for, at det var nødvendigt at kunne arbejde med og kende til: Dec. tal, positionssystemer, hele tal, brøker, de fire regningsarter, overslagsregning i tæt samarbejde med regnemaskinen og computeren, overskue koordinatsystemet og arbejde i det, tegne, undersøge og  eksperimentere med geometriske figurer, måle og beregne diametre, areal,  rumfang, afstande samt målestoksforhold. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde.

 Internettet fik en central plads. De hentede mangfoldige  informationer og lærte hurtig at det var nødvendigt at vælge. For at kunne bearbejde disse informationer måtte de ofte tænke i praktiske og abstrakte løsninger samtidig.

 

 

Vi havde problemer med at få computere nok ved oplæringen i regneark. Inden opgaven ville vi have indført logbog på computeren, men det kunne af tekniske årsager ikke lade sig gøre. Frederiksberg Kommune ændrede netop på dette tidspunkt opdatering og opgraderede computerne på skolen. Der var derfor ikke adgang til edb – lokalet og internettet i hele efterårsperioden.

Vi mener, at  projektformen med to lærere, en  matematiklærer og en naturfagslærer tilkoblet, er en god måde at arbejde på Det medvirker til at eleverne opfatter sammenhængen og vigtigheden af de to fag. Arbejdet med de konkrete natur/teknik aktiviteter er et særdeles godt udgangspunkt for begrebsmæssig og sproglig træning og udvikling. Men  det er en ressourcekrævende arbejdsform. Det kræver stor opmærksomhed og koncentration overfor opgaven, som ofte kun er mulig, når der arbejdes i tolærerordninger eller med støttelærer. Dels er det tidskrævende at forklare og få eleverne til at forstå og udføre de vanskelige beregninger og overføre tanker og tal til konkrete figurer, dels er der et geografisk problem, idet opgaven ikke kan gennemføres i ét normalt lokale. Derfor er der også et tilsynsproblem, da eleverne ikke må være alene i faglokaler.

 

 

Fremlæggelse gruppe 1

 

Forløbet foregik helt som ventet. Dette var første gang klassen skulle prøve denne arbejdsform for alvor. Eleverne følte sig usikre. De havde svært ved få begyndt på opgaven. Der var problemer med at tage ansvar og  at fordele opgaver. Da først eleverne fik taget hul på opgaven, gik det meget bedre. I den sidste fase var det helt klart, at fire af grupperne sagtens kunne have brugt mere tid. Årsagen var, at de havde fået indsigt i emnet og over blik over stoffet. De fleste af eleverne gav udtryk for at arbejdsformen passede dem fint.

 Vi  burde have flere computere til rådighed i klassen. Vi manglede mest tydeligt en printer placeret i klasselokalet. Det var distraherende at skulle på biblioteket og starte en ny computer, for at få printet det skrevne eller det fundne fra nettet. Tidsplanen skred, men det kunne vi tillade os på dette klassetrin. Det er svært, at finde en korrekt tidsplan, men ved næste projekt vil vi stramme meget op. Vi har planer om yderligere et tværfagligt projekt i 6 kl. Emnet skal være et U – land  i  samarbejde med dansk, engelsk og historie ud over matematik og natur og teknik. Vi har før oplevet elevers reaktioner  i forbindelse med projektopgaven i 9. kl. Der er ikke noget , der har overrasket os. Eleverne var ikke forberedte på, at de også burde tænke på og arbejde med opgaverne uden for de afsatte timer. De var uforstående overfor det, at skulle gå på et større bibliotek end skolens. De var ikke villige til at bruge deres eftermiddage. Vi gjorde meget ud af at fortælle dem,  at for at opnå et tilfredsstillende

resultat i fremtiden, ville det være absolut nødvendigt. Fordelen ved at have denne diskussion  allerede i 6. kl. og i 7 kl. er, at de forhåbentlig bliver vænnet til denne arbejdsform

Opgaven med at dramatisere en stjernerejse skuffede os. Vi havde forventet mere fantasi fra elevernes side. De var fikserede på personer og deres baggrund frem for rejsens mål og gennemførelse.

 Et af målene var at arbejde tværfagligt og præsentere fagenes mål på en utraditionel måde.

 

 

Fremlæggelse gruppe 2

 

Vi mener, at alle eleverne har fået en god paratviden og fået stor forståelse for at de to fag har meget til fælles.

Vi nåede de mål, vi havde sat os.

 

 

Tilbage