Skolernes projekter

Lukkede verdener

"Skolelærere er sådan nogen som kan lide børn og hunde - og så pludselig bliver de sat til at undervise i matematik."

Jeg har været så heldig at få et interview med 2 lærere i den travle tid lige inden sommerferien. Troels Christensen underviser på Skolen på Duevej og H.C. Thomsen underviser på Frederiksberg Gymnasium. De er i gang med et spændende projekt, der kræver samarbejde på tværs, og som såmænd også har at gøre med temaet fra sidste Notabene - myter. Udtalelsen ovenfor er ikke H.C. Thomsens, men han refererer til den som et eksempel på myter om skolelærere. Skolelærere har også en masse myter om undervisningen i gymnasiet, og projektet skal aflive myterne og skabe samarbejde.

Matematik og naturfag i verdensklasse
Det projekt, de to lærere deltager i, hedder "matematik og naturfag i verdensklasse". Det skal skabe et netværk af skoler i Hovedstadsregionen og være rammen om et samarbejde mellem forskere og praktikere.

Matematik og naturfag er for de unge nogenlunde ligeså sexet som folkedans og hentehår eller sagt på en anden måde: Unge interesserer sig mindre og mindre for matematik og naturfag, store dele af den voksne befolkning mangler basale kundskaber indenfor fagene og tilgangen til de tekniske og naturvidenskabelige fag svigter. Det er baggrunden for matematik og naturfag i verdensklasse, og formålet er at øge interessen, sætte fokus på almendannelsen indenfor fagene og motivere flere unge for en teknisk/naturvidenskabelig uddannelse.

15-20 skoler i Hovedstadsregionen deltager indenfor projektets 3 delområder:
Manglende viden
Troels Christensen og H. C. Thomsen beskæftiger sig med overgangen fra 9. klasse til gymnasiet. Det drejer sig om at kortlægge overgangen, og det, der i første omgang, har været lagt vægt på, har været at forstå den skoleverden og den hverdag, som elever og lærere er en del af i henholdsvis folkeskolen og gymnasiet. H. C. siger: "Der er en fantastisk uvidenhed, og det er da lidt utroligt at over halvdelen af eleverne går fra skolen til gymnasiet, og ingen af lærerne aner, hvad lærere på den anden institution laver."
H.C. startede allerede i 1994 med at afholde kurser om matematik for skole- og gymnasielærere: "Da gik det op for mig, at det stod endnu værre til, end jeg troede, med vores viden om hinanden."
Og Troels supplerer: "Vi tror jo at skolen og gymnasiet ser ud som dengang vi selv gik der, og man opdager ikke at meget faktisk har ændret sig."

Tænke-tænke kontra robolab
Konkret samarbejder Frederiksberg Gymnasium og Skolen på Duevej om at udvikle undervisningsprocessen, og vægten er lagt på elevaktiverende undervisningsformer og eksperimentelt arbejde. Det betyder f.eks. at man har fundet emner, som er fælles for det, 9. klasser og 1.g'ere skal lære, og så taget det som udgangspunkt for et samarbejde. Den del, der handler om at lære hinanden at kende, har været den sværeste. H.C.: "Det har været svært at køre i gang, og det hænger meget på enkeltpersoner. Begejstringen skal udover rampen. Vi har været glade for at høre hvad der foregår på den andens side, men det har været svært, når der ikke har været et praktisk forløb at hænge det på. Så har det været alt for meget tænke-tænke. Det har været meget lettere med robolab."
Robolab drejer sig om at bygge og programmere små robotter af Lego. Det anvendes helt fra skolens mindste klasser og op på universitetsniveau. Med det projekt har der virkelig været noget praktisk at samarbejde om, og den projektlignende arbejdsform, hvor samarbejde og evaluering har været nøgleord, har passet til matnat-projektet. Desuden har eleverne været vilde med det, og næsten ikke været til at smide ud, når timen var slut.

Myter
"Når 2 gymnasielærere mødes, så bliver de lynhurtigt enige om, at eleverne ikke lærer noget i folkeskolen. Det tror jeg ikke på, og det viser vores samarbejde også. Men vi lever i 2 lukkede verdener - projektet her har åbnet en dør på klem for nogle af os.", siger H.C. Troels: "Jeg har opdaget, at det er en fordom at gymnasiet kun er fagligt orienteret. I gymnasiet arbejder man også med projektarbejde og tværfaglighed. Jeg tror, at vi er længere med projekt-metoden i folkeskolen. Her kan gymnasiet lære af os. Men vi er måske også blevet lidt for overfladiske, og gymnasiet kan lære os at holde fast i fagligheden."

Let på Frederiksberg
Nogle ting har været lettere på Frederiksberg, fordi vi både er et amt og en kommune. Andre steder hører folkeskolen og gymnasiet til to forskellige forvaltninger, og det kan godt gøre samarbejdet endnu sværere. De to lærere har da også meget godt at sige om projektet, og glæder sig over at opleve, hvordan de andre arbejder. Inspirerende og spændende er to ord, som tit bruges i samtalen.

Fremtiden
Endnu er det langtfra alle lærere på Skolen på Duevej og Frederiksberg Gymnasium, som har fået mere viden om "den anden side". Men projektet løber også 3 år endnu, og når der er fokus på en skole så længe, kan man næsten ikke undgå, at alle lærer lidt om hinanden. Det er også meningen, at der skal knyttet eksterne forskere til projektet, og at de skal befordre udviklingen.

Projektets hjemmeside kan ses på www.matnatverdensklasse.dk



Koncentreret arbejde med robolab



H.C. Thomsen på gæsteoptræden i 9. klasse



Robolab-model er ved at være færdig